Arbejde og identitet – work-life balance
At arbejde med noget, der giver mening, er for mange mennesker det faste omdrejningspunkt i tilværelsen. Det er gennem arbejdet, at man udretter noget, får identitet og forstår sig selv. Derfor er arbejdsmæssig trivsel så vigtig, og her kan jeg hjælpe dig med at få det bedste ud af dit arbejdsliv på en balanceret måde, så det harmonerer med dine personlige værdier og work-life balance.
I forbindelse med fyring og pensionering oplever mange mennesker en større livskrise og triste tanker om ikke at have samme betydning og værdi som før. Det er for mange svært at stå alene med, og her er det vigtigt, at man kommer godt videre med nye projekter, som kan tage pladsen op, og som kan medvirke til at give den ønskede identitet, mening og retning i tilværelsen. Jeg har stor erfaring med håndtering af sådanne problemstillinger og kan hjælpe dig med at genfinde retningen i dit liv.
Balance i livet
Din balance er allerede inden i dig, men til tider kan vi have behov for at genfinde den. Første skridt er en værdiafklaring i forhold til, hvad der er vigtigt for dig. Det kan du finde ud af ved at besvare spørgsmål som: Hvad vil du nå med dit liv? Hvad vil du være for andre? Hvad er vigtigt for dig? Med udgangspunkt i din besvarelse af sådanne spørgsmål ser vi i fællesskab på, om der er balance i de ting, du bruger din tid og energi på, samt hvordan du i givet fald kan opnå den ønskede balance. Et forløb hos mig hjælper dig til at genfinde din retning i livet og lære nye gode vaner, som styrker dig, så du kan leve det liv i balance, som du ønsker.