Walk and talk
Hos mig foregår fysiske samtaler typisk som ”walk-and-talk”-samtaler. Det betyder, at vi går en tur, mens vi taler sammen – i modsætning til en mere traditionel og formel psykologsamtale, hvor vi sidder over for hinanden. Årsagen er, at forskning understøtter, at ”walk-and-talk”-samtaler gør det lettere for mennesker at åbne sig, og dermed kan vi hurtigere komme ind til kernen af det, som du ønsker, vi skal arbejde med.
En yderligere fordel er, at forskning understøtter, at når vi bruger tid i naturen kan det forbedre vores psykiske trivsel. Undersøgelser har fx dokumenteret fordele i form af skærpet opmærksomhed, reduceret stress-niveau, bedre humør, større empati og samarbejdsevne samt et generelt fald i psykiatriske symptomer (Monitor on Psychology, vol 51, no. 3).